Permanent Make-up

Semi Permanent Makeup

Hvad er permanent makeup?

- Permanent makeup er en tatoveringsteknik, hvor allergitestet farver nænsomt ligges i det yderste hudlag med sterile engangsnåle. Behandlingen kan holde fra 8 mdr. - 2,5 år alt efter behandlingstype og hudtype.

 

Hvordan foregår behandlingen?

- Inden vi går i gang med selve behandlingen, snakker vi om dit helbred, og behandleren forklare dig grundigt, hvordan hele processen vil forløbe. Vi starter først med at tegne dine bryn/læber op med en blyant. Vi snakker om former og farver indtil du godkender og er tilfreds med det optegnede look. Når du har godkendt optegningen, bliver der lagt lokal bedøvelse på området. Under selve bedøvelsen vil du kunne mærke en prikken/stikken. Vi begynder derefter at lægge farve ned i huden, enten med maskine eller manuelt (Microblading).

 

Efter Behandlingen

- Vil det behandlede område se meget skapt og kraftigt ud, og huden kan hæve og blive lidt rød. Ved læber kan hævelsen vare op til 3-4 dage, men derefter vil helingsperioden gå i gang. I helingsperioden vil der dannes skorper som du ikke må pille i eller peele. Læbernes farve vil falme ca. 40-70%.

På brynene vil farven falme med 30-50%.

Både hos bryn og læber vil det ofte kræve 1-2 (sjældent flere) opfyldninger, som skal ligge med 4-6 ugers mellemrum, men det er forskelligt fra person til person. Ved vores møde vil behandleren forklare dig nærmere om, hvordan det ny tatoverede område skal passes.

 

Hvor lang tid holder permanent makeup?

- Permanent makeup er en overflade tatovering og den holder derfor ikke evigt, som en tatovering på kroppen. Derfor anbefales det, at man får en opfriskning efter 1 år (plus/minus) hvis man vil bibeholde det ønskede look. Hvis man ikke vælger at få sin permanent makeup opfrisket, kan farverne falme med tiden og forsvinde. Ved Brynene kan farven blive en smule grålig eller rødlig med tiden, alt efter hvilke farver der er brugt, samt sin egen underliggende hudtone.

 

Du kan få lavet semi-permanent make up hvis du:

- Er over 18 år.

- Ikke er på Rocutan.

- Ikke er gravid/ammende.

- Ikke tager blodfortyndende medicin.

- Ikke er i en medicinsk periode (receptpligtigt medicin)

- Ikke har fået lavet operationer/kemo behandlinger indenfor de sidste 6 mdr.

- Ikke er bærer af HIV eller hepatitis B.

- Ikke har fået frugtsyrebehandling eller direkte sol ugen op til.

- Ikke har forkølelsessår, når du skal have lavet læber. Hvis du har haft forkølelsessår før, kan du regne med at behandlingen kan fremprovokere et nyt sår efter behandling.

 

Vi råder dig til at der skal gå mindst 3 mdr. fra du stopper med din medicin til at du kan få lavet permanent makeup.

Ved tattovering af læber fraråder vi indtaglese af Omega 3 og E-Vitamin i 14 dage (gerne 1 mdr) før. Derudover fraråder vi, at man spiser skalddyr, stærkt og koffeinholdig mad dagen før og samme dag.

 

Risici og forholdsregner ved permanent makeup

- Inden vi udfører vores arbejde, vejleder og vælger vi de former og pigmenter, der passer bedst til dig. Vi går op i at optegne og vælge den bedst passende facon til dit ansigt. Derfor kan det være svært for os, at mange kommer med et photoshop billede af en anden persons bryn/læber. Vi vil prøve, at imødekomme dit ønske, men du skal stadig huske, at hvis man ikke har samme ansigtstruktur og facon, kan det se meget forkert ud på én selv. I nogle tilfælde oplever vi, at huden kan afstøde mere end forventet, dvs. i dette tilfælde skal der fortages flere behandlinger end normalt, for at opnå det ønskede resultat. I disse tilfælde koster det ekstra for de nødvendige ekstra behandlinger. I meget sjældne tilfælde kan man også opleve en total frastødelse af farven, dvs. huden vil slet ikke tage imod (lagre) farven. I disse tilfælde ydes der ingen tilbagebetalinger for de behandlinger der er foretaget.